Psykoterapi · København
Hvis ja, kan jeg være psykoterapeuten for dig.
Jeg møder dig, hvor du er
Overvejer du psykoterapi i København, eller er du i tvivl om, om terapi er noget for dig?
Du er ikke kommet her ved et tilfælde. Noget har ført dig hertil måske en uro du ikke helt kan sætte ord på, eller en følelse af at leve et liv, der ikke er helt dit eget. Det er præcis der, terapi kan gøre en forskel.
Mit fokus er dig
De 20 år, jeg har arbejdet som terapeut, har jeg mødt mange mennesker med barndomstraumer, omsorgssvigt, seksuelle overgreb, mobning eller at have følt sig forladt. Jeg tager udgangspunkt i de udfordringer du kæmper med her og nu. Sammen kigger vi bagom dem, så du får dybere forståelse for din situation og konkrete redskaber til at bryde de gamle mønstre og ændre dit liv til det bedre.
Mit fokus er også at finde ind til den du i virkeligheden er: dine unikke talenter, ressourcer og personlighed — og ikke mindst, hvad der spænder ben for det liv, du inderst inde ønsker. Fra første session arbejder jeg på at skabe et tillidsfyldt rum, der fungerer som fundament for hele forløbet, så du trygt kan arbejde i dybden med dine udfordringer.
Find dig selv
Mennesker, der har oplevet svigt som barn, har fundet måder at overleve på at gøre sig forkert, være overhjælpsom, glemme sig selv. Dengang var det en nødvendig strategi. Som voksen fører den ikke til et sundt og helt liv.
Du overlevede. Nu kigger vi sammen på forskellen mellem barnet du var dengang og det menneske, du er i dag. Det var ikke dig, der var noget galt med. Det var det, du blev udsat for.
Mine redskaber hjælper dig til at styrke følelsen af at være god nok som den du er, ikke kun for det du gør. At mærke dine grænser. At vide, hvem du er og hvad du vil.
– At du er nok, blot fordi du er –
1 - 2 - 3
“Når du begynder at behandle dig selv med mere værdighed og respekt, vil du ofte opleve at dit selværd stiger og at du pludselig modtager mere respekt fra dine omgivelser.” – Annie Lauritzen
I terapeutiske forløb vil jeg have fokus på tre trin. Det er vigtigt for mig, at du hver gang har det bedre og føler dig mere let når du går, end da du kom. Hvilket jeg bestræber mig på.
Hvad bringer dig her? Hvilke problematikker kæmper du med nu, og hvad er din historie?
Hvordan blev du som barn påvirket af det, du blev udsat for? Hvilke overlevelsesstrategier brugte du? Og hvad er forskellen på det barn og den voksne, du er i dag? Her sætter vi ord på sammenhængen mellem det der skete, og det liv du lever nu — en afklaring, der tit giver ro.
Hvordan mærker du dine behov og sætter sunde grænser? Hvordan viser du dig selv omsorg og respekt? Og hvad giver det dig, når du gør det?
Priser · Psykoterapi
Gratis forsamtale på 20 min.
Enkelttime
kr. pr. session · 1 time
Klippekort
kr. i alt · 3 sessioner
Klippekort
kr. i alt · 7 sessioner
Afbud skal ske senest dagen før — ellers betales halv pris. Ved udeblivelse eller afbud mindre end 4 timer før, betales fuld pris.
Kom igang
Ring på 30 13 61 46, send en mail eller book en gratis afklarende telefonsamtale på 20 minutter — så finder vi ud af, om vi er et godt match.