Om afhængighed og destruktiv adfærd
Begrebet afhængighed kan antage mange forskellige former. Mange af os er afhængige uden overhovedet selv rigtig, at være klar over det. Det vil sige, at vi hengiver os til en eller anden tilbagevendende aktivitet, for på den måde, at være istand til at styre de at vores følselser, som vi ikke har lyst til at forholde os til.
Problemet er blot, at denne aktivitet hen ad vejen ender med at styre os. Det vil sige, at vi får oparbejdet det man kan kalde, en destruktiv eller selvdestruktiv adfærd. Det kan f.eks være overbekymring, overspisning, arbejdsnarkomani, overdreven brug af computer, overdreven tv kiggeri, shopalkoholic, aonrexi, sexaddiction, osv osv osv.
Det er alt sammen med til at give en eller anden form for stemningsændring, bevidst eller ubevidst. Man kan sige, at det bliver en effektiv måde at “lægge låg på” og undgå at mærke sig selv.
Der er ofte stor skam forbundet
Med det, at have et for stort forbrug af alkohol eller hash. Kvinder eller mænd der har misbrugsproblemer i den retning, har ofte en tendens til at vende forkerthedsfølelserne indad mod sig selv, og populært sagt, “slå sig selv i hovedet”. De føler sig let mindreværdige og ude af stand til at kontrollerer sig selv. Dertil kommer at omgivelserne ofte spiller en stor rolle i forhold til skam og forkerthedsfølelser, idet der ofte bliver peget fingre af adfærden som “noget mindre fint, der burde blive kontrolleret”.
Konsekvenserne heraf kan være mange. Det kan let komme til at føles som om, det ikke er en mulighed for kvinden eller manden, at vise sig som den hun/han virkelig er, men han/hun er i stedet nødt til at lægge låg på og skjule egne følelser. Det bliver svært at mærke egen behov og sige til og fra. Der kan hurtigt komme et mønster, hvor det bliver nødvendigt at skjule omfanget af misbruget over for, især de nære omgivelser.
I forhold til misbrugsproblematikker arbejder jeg blandt andet, med metoder som positiv reformulering. Det er en metode, der giver mulighed for at finde det konstruktive element i den destruktive adfærd, som misbruget jo er. Det hjælper og støtter personen i, at se det konstruktive i den destruktive adfærd.
Det vil sige at opnå en indre forståelse af, at det reelt set, er det bedste han/hun kan gøre på et givent tidspunkt. Den destruktive og selvdestruktive adfærd kan således psykologisk set, ses som en livsvigtig beskyttelsesmekanisme og overlevelsesstrategi. Populært sagt, kan man sige, at “afhængigheden” gør alt hvad den kan, for på sin måde at passe på sin herrer.
Når jeg udtrykker det på denne måde er det vigtigt at pointere, at meningen er ikke blot at lade stå til…. men derimod mere om, at tage skammen og forkerthedsfølelsen ud af situationen og derigennem få en forståelse for, hvilken funktion misbruget har. Det er min erfaring, at når et menneske opnår empati og forståelse for sig selv, er det meget lettere at arbejde med de bagvedliggende grunde til at han/hun har valgt et givent misbrug. Dermed bliver det langsomt muligt, at erstatte misbruget med en mere konstruktiv adfærd.